I think, we all know, that we live in a world where (some) people tend to try and bring other people down. And it shouldn’t be like that, I think we all can agree on that.

I used to get bullied quit a lot when I was younger. It already started when I was around 5.
It lasted for years, from when I stared school till the day I graduated and it still happens, but I have learned something through the years.

---

1.  DON’T LISTEN
   
   I know it’s easier said than done – But there will come a day where you will be able to ignore all the negative nonsense people say to/about you.
2. DON’T OVERTHINK IT
   
   I know how easy it is to overthink, when you come back home from school and lay in your bed at night. But try not to overthink it. Just keep thinking about the good things. You might have had a really bad day, but I’m 99,9% sure that you smiled at least one time doing the day. Think about whatever that made you smile.
   If you didn’t smile, I’m sure that something/someone made you feel good.
   Focus on the good – Even if it’s something small.
3. TALK ABOUT IT

   It can be hard to talk about something like this, but it needs to be done. Why? So you don’t sit with it yourself. Something that took me years to realize.
   Will it stop the negative nonsense? I don’t know, maybe not, but it’s always good to talk about the things that’s going on. And you can always talk to the teacher at school about what happened and maybe you can help them find a way to stop it. We always tell our parents, sibling or friends about the good thing when they happen. Why not try and do it with the negative/bad things?

4. YOU ARE NOT ALONE
   
   You might feel alone, but it’s just a feeling – In fact there’s millions of people all around the world who is being bullied (Unfortunately). You might know someone who’s getting bullied too, talk to her/him. Talk to the people around you – The ones who really do care about you. There’s always at least one who cares about you, want to listen, want to help.
5.  YOU ARE SO MUCH MORE
   
   Yes, people often judge others by their looks, but you are so much more. You are a human being with a beating heart. You have feelings, you have humor, you have thoughts, you have so much more than just your looks.
   Fine, if people think it’s ok to judge you by your looks, let them. We can’t control them and we can’t force them to get to know us. But if they judge you by your looks, then you know they ain’t worth talking to.

   Imagine two people standing in front of you.
   One of them is talking nonsense about your looks, the other one is just standing, looking in your eyes, trying to have a normal human conversation with you.
   Now, who are you talking to?

   You might feel like defending yourself – It’s normal. But would you rather talk so someone who’s talking nonsense to you, than someone who’s trying to get to know you and don’t really care about the way you look? He/she might think “You have really nice eyes” but don’t necessarily say it because the person is really interested in getting to know you.

---

There’s always one you can talk to, if you’re going through hard time.
I’m sure there’s a number you can call, if you don’t feel like you can talk to anyone around you.

If you live in Denmark you can always call Børnetelefonen

FEEL FREE TO SEND ME AN EMAIL OR TEXT ME ON MY INSTAGRAM IF YOU NEED TO TALK TO SOMEONE – I might not be a professional but I will always try my best to help.

---

// Sarah Katrine Jensen
Mail – Sarahkatblog@gmail.com
Instagram – Sarahkatrinekat
Youtube – Sarah Katrine Jensen

Dear …..

I’m not sure why I’m writing you a letter, but i hope you will read it anyways.
When we first stared talking i had no idea that you were going to mean so much to me. We started talking on the social media and i had no idea that the conversation we had were the first of millions.

We haven’t really talked much lately and it has been really hard for me. I have cried and i have said “Fuck you” – but i was frustrated, somewhere deep down i knew you just needed some time to think and get back on track. So i am sorry for saying that.

I want you to be happy and feel better. And i know the time will come.
I am so proud of you. You’re fighting so hard for the things you want and need. You’re such a good person and you deserve the best.

You have been there for me when i felt like nobody else was. You helped me up, when I was down and you grabbed me when i was about to fall.
You have made me smile when nobody else could.
You have talked to me for hours when i needed it.
We have had so many good conversations and laughs.

All the things you have done for me, it’s incredible.
I wish i could be as good a friend as you are – You’re so inspiring.

Thank you for always being there for me no matter what.
Thank you for always believing in me.
Thank you.

See you soon.
X

---

Jeg beklager på forhånd negativitet i dette indlæg.

---

Jeg er endnu en gang blevet beskyldt for, at opdigte min depression osv. og nu går grænsen.

Hvorfor fanden skulle jeg lyve omkring noget så alvorligt, som depression, angst og PTSD?

Måske har jeg ikke været god nok til, at lukke Jer ind i min hverdag, måske skal det skæres mere ud i pap – jeg ved det ikke om det er muligt, men jeg kan da gøre et forsøg.

De sidste par år, har jeg ikke kunne gennemfører et eneste skole forløb. Det var heldigt, at jeg kunne komme gennem 9. Klasse og få mit afgangsbevis. Den gang var jeg virkelig skoletræt og mobning hjælp ikke – tvært imod.

Sygedagene blev flere og flere, karakterene blev lavere og lavere, motivationen forsvandt og jeg kunne ærligtalt ikke se mig selv gennemfører 9. Klasse.

Det lykkes og sommerferien kom. Den blev brugt til, at få skabt ro og orden i mine tusindvis af tanker. Og da ferien sluttede var det tid til, at starte 10. Klasse. Jeg kunne ikke komme op om morgen og det blev svært for mig, at være omgivet af en masse mennesker. Jeg fik advarsler og jeg fik den ene samtale efter den anden. Mine sygedage var flere end de dage hvor jeg faktisk mødte op.

Jeg gik der i ca. tre måneder, da jeg lyttede til mig selv og min krop – jeg kunne ikke mere. Jeg stoppede i 10. Klasse og det var der halvandet år uden skole, ordenlig dagsrytme og lysten til tingene, forsvandt.

Jeg lå i min seng det meste af tiden – jeg kunne ikke komme ud.

Min mor og jeg gik til lægen, hvor jeg fik konstateret depression samt social angst.

Det var ikke noget jeg vidste meget om på det tidspunkt, men alligevel blev jeg ked af det. På det tidspunkt havde jeg ikke rigtig mødt nogle som havde det, de havde i hvertfald ikke snakket om det – så det var nyt for mig. Jeg følte lidt, at jeg blev sat i bås. Jeg fungerede jo ikke som dem i min omgangskreds? Og jeg har aldrig følt, at jeg passede ind da jeg i mange år er blevet stemplet pga. mit knap så danske udseende og en stemme som, i følge dem, skilte sig en del ud fra alle andres. Og nu? Ja, nu passede jeg jo slet ikke ind.

Tiden gik og jeg fik afvide, at der var noget der hed produktionsskole. Ikke noget som jeg har hørt synderligt meget om, men der kom jeg ud.

5. Januar 2015 – var dagen jeg startede på Sydfyns Erhversforskole, på natur og friluft linjen. Ikke noget jeg nogensinde havde forstillet mig, at jeg skulle lave.

Men det startede godt ud og jeg blev taget rigtig godt imod. Jeg havde dog stadig problemer med at komme ud af sengen om morgen. Så jeg stod gerne et par timer tidligere op end jeg burde – så jeg kunne overbevise mig om, at det ikke ville ske mig noget hvis jeg gik ud af døren og skabe ro i mit hoved.

Der gik jeg i 8-9 måneder ca. da jeg en dag bliver ringet op og får afvide, at jeg ikke skal møde op igen. Jeg blev kaldt til samtale og der ville de bare, endnu en gang, fortælle mig at jeg ikke skulle møde op igen.

Der faldt det hele endnu en gang sammen. Jeg havde kun få måneder tilbage af det år jeg kunne gå der. Jeg kunne ikke engang gennemfører dét.

De kunne ikke håndtere mig pga. min angst.

Månederne gik og jeg kom ned til noget, som hedder QuickCare. Der skulle jeg “lærer” at skrive CV, samt ansøgninger. Udover det var der noget træning i ét af de lokale fitness center – Det skulle hjælpe mig med, at få udløst  nogle endorfiner, som gerne skulle hjælpe mig med at bekæmpe min depression. Træningen skulle også få mig til, at have det nemmere med at være blandt andre mennesker.

Og det gik egentlig ok. Jeg fik det nemmere ved, at gå ud og komme op af sengen. Jeg skrev en ansøgning til den uddannelse, som jeg i mange år havde drømt om. Jeg kom ind. Jeg kunne endelig komme i gang med uddannelse, som alle andre i min omgangskreds. Jeg kunne noget.

Jeg fik et par måneder fri og skulle egentlig bare have styr på mine tanker og det gik godt.

Men den 3. August 2016, blev det hele endnu en gang vendt op og ned – kun tre dage før skolestart på min drømme uddannelse.

En mand grab fat i mig ved skoven, da jeg var på vej hjem fra min kæreste. Og natten blev brugt på, at snakke med politi samt forældre.

Jeg blev endnu en gang bange for at gå ud, og jeg havde endnu en gang svært ved, at have en normal hverdag.

Søvnløse nætter var der mange af og tåre trillede ned, én efter én.

Tiden gik og jeg fik tid til, at arbejde lidt med mig selv. Og jeg troede egentlig, at jeg var klar igen, så jeg kom ud på Sydfyns Erhversforskole igen og de første par dage var egentlig ok. Men så blev det igen svært. Jeg mødte ikke op som jeg skulle og jeg fik ikke lavet det jeg skulle.

Jeg blev nødt til, at stoppe efter et par måneder med flere sygedage end dage hvor jeg mødte op.

Nu er det den 16. Januar 2017, og jeg ved ikke hvad jeg skal. Jeg går hjemme og er bange, ked af det, skuffet, vred, frustreret og en masse andre følelser, som jeg ikke ved hvordan jeg kan beskrive.

---

Hvis Du stadig mener, at alt dette er opdigtet, så ville jeg nok råde dig til ikke at læse denne blev længere.

 

// Sarah Katrine

Instagram – sarahkatrinekat

Mail – sarahkatblog@gmail.com

---

Jeg forsøger, at kigge mod lysere tider, men skyggen vil altid være bag mig og de mange tanker flyver hele tiden hvile løst rundt.

---

Mange ser mig ofte med et smil på læben og hører min latter, men kun få kender til de hvileløse nætter og tåre løbende ned ad mine kinder.

Jeg har altid været den smilende, men pludselig sad jeg oppe om natten og kunne ikke finde ro. Smilene blev færre og tårende blev flere.

Jeg husker ikke præcis hvornår alt dette skete og hvordan det startede. Men jeg kan huske, at det ikke er sådan jeg altid har været.

Jeg lukker mine øjne og krydser mine fingre, ønsker at dette snart for en ende. Jeg vil ikke leve sådan er liv længere.

---

// Sarah Katrine

Instagram – Sarahkatrinekat

Mail – Sarahkatblog@gmail.com

2016 have been a year with ups and downs.

2016 were the year where I got accepted to the education that I have always wanted. I was finally ready to start having a “normal” life, just like my friends. I was in a good place and I wasn’t no longer scared to go outside or be alone – not as much as I used to be. I was ready, I was happy.

But three days before I had to start my education, something terrible happened. I was assaulted. A man grabbed my arm and hold me and tried to drag me into the woods  in the middle of the night. I was on my way home from my boyfriend and i remember him asking me “Do you want me to follow you home? I can if you want me to.” But I told him I would be fine. But I was wrong.

I ended up talking to the police and my family for hours. I didn’t close my eyes that night and I stopped talking to people I would normally talk to. I couldn’t stop crying and I didn’t wanted to do anything but lay in my bed all days. I couldn’t stop showering, because I felt his hands all over me, even weeks after it happened.

I couldn’t start on the education I always have been dreaming about. I was at home for a month or two, doing absolutely nothing. But I thought I was ok again, so I got into another school, a school I went to in 2015. But I wasn’t ok. I got “kicked out”. I wasn’t ready and they couldn’t help me.

So now I’m back where I started. Doing nothing, scared, depressed, anxious etc.

But 2016 were also the year where I met my boyfriend, Nicolai. Or that’s kind of a lie- we actually met in 2015, but we started talking in 2016. We started as friends – we were together a lot and we actually liked each other, but didn’t know what the other person thought, so we didn’t say anything.

But now we have been together for 7 months January 1st. I’m so lucky to have him as a part of my life and he is willing to to what ever he can to make me feel good.

He knows me more than anybody else. And he’ll do everything to make me smile and make me feel safe. I’m so thankful for having him in my life.

2016 were the year when I stopped talking to a girl that I really like and really care about. A friend that I’m so thankful to have. But we kind of got in to a fight for some stupid reasons and didn’t talked for months. But I contacted her and we decided to try and start over. And now we’re talking like we never stopped. I’m so happy to have her back.

2016 have also been the year with a lot of laughs and smiles. A lot of memories that I’ll never forget. Long car journeys with my dad and brother, funny moments with my mom, lots of games and singing with my little sister.

I’m still depressed and I still have anxiety. And yes, I also have PTSD. And that’s something that ruins a lot, but I think everything has happened or is happening for a reason, and I might not be happy all the time – but when I do, I really enjoy it and appreciate it.

I don’t know what’s going to happen in 2017 and of someone gave me the chance to find out, I wouldn’t take it. Even if I could find out if I’m going to feel better, I wouldn’t take it. There is a reason for everything, and that’s not something we should change – if you know what I mean.

---

2017 – I can’t wait to see what you are going to bring me.

 

Happy New Years!

---

// Sarah Katrine

Instagram – sarahkatrinekat

Mail – sarahkatblog@gmail.com

So Christmas is over and you can see my Christmas Eve right here
Christmas Vlog 2016

---

---

---

// Sarah Katrine

Instagram – Sarahkatrinekat
Mail – sarahkatblog@gmail.com

Kære mormor
Jeg håber, at du har det godt.
Nu er det endnu en gang tid til, at vi skal holde jul uden dig.
Ricky og mor har handlet ind. De knokler for, at vi alle får en fantastisk jul.
Mor står i køkkenet og laver mad hele dagen. Du har lært hende en masse og jeg er ikke i tvivl om, at hun står der og tænker på dig. Står og tænker på, hvor rart det ville være hvis du kunne være her sammen med os og hvor rart det kunne være hvis du sad ved julebordet sammen med os – og kunne smage alt den lækre mad.
Mor har fortalt meget om dig til, Ricky og jeg er sikker på, at Ricky ville ønske at du kunne være her.
Både for vores skyld, men også for hans – jeg er sikker på, at I ville elske hinanden.
Din datter har fundet en mand som elsker hende og hendes børn. Han passer på hende og gør alt hvad han kan for at vi har det godt.
Far kommer igen i år og holder jul med os. Han snakker tit om dig og moster. Han har fortalt mange historier om ting I har snakket om og ting som I har lavet. Og jeg ved, at han savner dig utrolig meget. Du betød noget helt særligt for ham.
Frederik og jeg savner dig helt utrolig meget. Frederik snakker ikke meget om dig, men jeg ved at han mangler dig.
Det gør vi alle.
Tingene kan være hårde nogen gange, men alt skal nok gå. Vi finder altid en løsning.
Og jeg håber, at når du kigger ned på os, kan du se hvor meget vi prøver. At du er stolt af os. Jeg må stoppe nu, men vi snakkes nok ved en dag. Indtil da så må du have det godt og passe på dig selv.
Jeg elsker dig og ved, at du elsker mig – ville dog ønske, at du kunne sige der bare én gang mere.
Vi ses en dag, mormor.

Hilsen Sarah.

PS. Når vi danser om træet senere og jeg kigger op på træets top og ser stjernen skal du vide, at det er dig jeg tænker på.

---

// Sarah Katrine
Instagram – Sarahkatrinekat
Mail – Sarahkatblog@gmail.com

“Jeg føler mig alene, men det er jeg ikke.
Jeg har en mørk skygge efter mig, lige meget hvor jeg er.
Skyggen får mig til, at græde selv på mine gode dage.
Skyggen gør mig bange og den får mig til, at føle mig tryg,
den gør mig ked af det og den får mig til at føle, at jeg ikke er alene,
alt sammen på samme tid.

Jeg mødte denne skygge for nogle år siden, og nogle gange føleles det som om, det er alt hvad jeg har.
Men jeg ved, at jeg har meget mere end den åndsvage skygge.
Og at jeg ikke har brug for den.

Men jeg kan ikke slippe af med de.
Lige meget hvor meget jeg prøver.

Den er der når jeg lukker mine øjne.
Den er der når jeg er sammen med mine venner.
Den er der når jeg spiser aftensmad.
Den er der, lige meget hvad jeg laver.”

---

“I feel alone, but i’m not.
I have a dark shadow following me, no matter where i go. 
The shadow makes me cry, even on my happiest days.
The shadow makes me scared and makes me feel safe,
it makes me sad and it makes me feel like i’m not alone,
all on the same time.
I met this shadow years ago, and sometimes it feels like it’s all i have.
But i know i have way more than that stupid shadow.
And that i know i don’t need it.

But i can’t get rid of it.
No matter how hard i try, i just can’t.

It’s there when i close my eyes.
It’s there when i’m with my friends.
It’s there when i’m eating dinner.
It’s there, no matter what i’m doing.”

---

---

---

// Sarah Katrine
Instagram – sarahkatrinekat
Mail – Sarahkatblog@gmail.com

GLÆDELIG 2. SØNDAG I ADVENT.

---

Jeg er en af mange, som ikke kan gå en dag uden musik i ørerne eller en dag uden, at synge.
Jeg har mange ynglings sange – Men her kan I se ti sange som jeg altid kan lytte til, uden at blive træt af dem.

---

1. ED SHEERAN – I’M A MESS (X ACOUSTIC SESSION)
2. ANDY GRAMMER – FRESH EYES
3. THE BEATLES – BLACKBIRD (REHEARSAL TAKE)
4. ANOUK – LOST
5. MADS LANGER – FACT FICTION
6. SAM SPARRO – BLACK AND GOLD
7. NE-YO – SO SICK
8. IMAN OMARI – TAKE YOU THERE
9. AMY WINEHOUSE – VALERIE
10. RONAN KEATING – IF TOMORROW NEVER COMES

 

---

Disse sange er sange som jeg aldrig bliver træt af og kan teksten på 100%
Nogle er ældre end andre – Men de er altså alle på min top 10.
Nu kender I lidt til min musik smag.

Jeg håber, at I alle nyder dage.

---

// Sarah Katrine

Instagram – Sarahkatrinekat
Mail – sarahkatblog@gmail.com

 

 

Hej!

Normalt blogger jeg aldrig om bl.a model/fashion/beauty osv.
Så jeg har de tænkt mig, at på Advents dagene ville blogge om lidt af det jeg normalt aldrig snakker om, på bloggen.

Det er første søndag i advent, og jeg håber at I alle har haft en god dag.
Og da det er første søndag i advent, vil jeg skrive om noget jeg normalt aldrig skriver om. Nemlig tøj.

---

Jeg har fundet tre kjoler – som jeg godt kan lide og tre kjoler som jeg godt kan se mig selv bære.
Alle kjolerne er funder på Nelly.com og er til, at betale.

Den første kjole er en meget enkelt og stille og rolig kjole, med lidt blonder og jeg er personligt ret vil med V-udskæringen – Kjolen kan findes HER

---

Den anden kjole er i velour – som jeg kan forstå, er meget inde lige nu?
Igen en lækker udskæring og jeg er vild med, at den er ærmeløs. Og kan nemt styles.
Kjolen kan findes HER

---

Den tredje kjole er også i velour og er lidt længere – som I kan se på billedet, går den til lige over knæene.
Lange ærmer, hvilke jeg også rigtig godt kan lide. Og ryggen – Behøver jeg sige noget der?
Kjolen kan findes HER

---

Alle tre kjoler kan styles nemt og kan passe til lidt forskellige lejligheder – Og jeg kunne godt finde på, at købe dem alle tre.

// Sarah Katrine
Instagram – Sarahkatrinekat
Mail – Sarahkatblog@gmail.com