Det er et af de mange spørgsmål jeg stiller mig selv, og ja jeg bliver ok igen – jeg ved bare ikke hvornår eller hvordan.
Tankerne flyver rundt og spørgsmålene bliver flere og flere.
Jeg er frustreret. Jeg er vred. Jeg er bange.
Følelserne er mange.
Når jeg lukker mine øjne, ser jeg ham for mig. Jeg mærker hans hånd klemme min arm.
Jeg vågner op og min krop ryster.
Når andre tjekker deres mobiler for, at følge med på de sociale medier, sidder jeg og venter på et opkald fra politiet.
Et opkald, hvor de kan fortælle mig om de har fundet noget. Om de har fundet ham.
Når jeg går ud har jeg en følelse af, at han går bag mig. At han er tæt på mig igen.
Nok stiller jeg mange spørgsmål mig selv, men jeg stiller endnu flere spørgsmål til ham.
Hvorfor? Ved du hvad du har gjort?
Hvad tænkte du på? Hvad var dine intentioner?
Hvorfor ville du have mig ind i skoven?
Weekend blev brugt med min far og min bror.
Vi kørte en tur til København, som normalt altid er fyldt med mennesker – Men så prøv du, at smid ‘Copenhagen Pride’ oveni. Det var det rene helvede. Mennesker over alt. Man blev skubbet til, kigget på og hivet fat i.
Jeg gik rundt med tåre trillende ned ad mine kinder og rystende hænder, samt en vejrtrækning der ikke var som den skulle. Jeg var proppet med oplevelser og indtryk. Mit hoved kørte rundt og tankerne fløj rundt.
Men bortset fra det, så var det en skøn weekend.
Det er skønt, at se hvor mange mennesker der støtter op om homoseksualitet osv.
I mine øjne, skal det være plads til alle og deres forskelligheder.
De er mennesker, lige meget hvem de kysser med. Lige meget hvem de elsker.
https://www.youtube.com/watch?v=Oye3dTkvWvs
Efter nogle timer i København, kørte vi ud for at spise. Vi spiste på en af de dårligste restaurant længe – Sær ejer der rykkede os over til at andet bord, efter vi havde sat os – Der var ingen rundt til bytningen af borde. Han stod og stirrede på os, men vi sad og kiggede i menukortet, og igen da vi sad og spise.
Maden var ikke helt heldig. Kedelig og kold.
Men efter vi havde spist, kørte vi til Fisketovet – Copenhagen Mall.
Der så vi den nye film “Lights Out” – Og det er helt sikkert en film jeg vil anbefalde!
Lørdag d. 6/8-16, var jeg taget hjem til min kæreste for, at skrive på min bog. Dvs. at jeg havde blyant og bog med.
Det blev sent og vi var begge trætte. Jeg besluttede mig for, at gå hjem.
Jeg gik på stien langs skoven, der ligger ved siden af det område vi begge bor i.
Jeg var næsten hjemme, da jeg hører en gå bag mig. Jeg kigger hurtigt og ser en mand. Han går nogle meter fra mig.
Pludselig tager han fat i min arm og tager hans anden arm om mig. Han holder mig nu helt ind til dig.
Jeg har ikke mulighed for, at komme væk.
Jeg tager derfor min blyant og forsøger, at strikke ham i hånden. Men han slipper ikke.
Jeg tager derefter min tændte cigaret og brænder ham på hans håndryg. Jeg får mulighed for, at vende mig om og sparket derefter ud efter ham. Det lykkes mig, at ramme over hans knæ.
Jeg løber hjem og det bliver ringet efter Politiet.
De ankommer til vores lejlighed og jeg bliver afhørt.
De stiller en masse spørgsmål om oplevelsen og mandens udseende. Jeg husker ikke meget, da det hele skete meget hurtigt og jeg er i chok. Jeg får fortalt det jeg husker.
De tager derefter min blyant og min jakke, i håb om at kunne finde noget DNA på manden.
Der bliver ringet efter en hundefører og han ankommer hurtigt.
Hunden bliver lukket ud og jeg bliver bedt om, at gå ud alene og vise politiet hvor det skete.
Vi går der hen og hunden skal nu forsøge, at finde nogle spor.
Jeg bliver spurgt om jeg er sikker på, at det skete.
Jeg kigger på hundeføreren og siger “Ja. Jeg var der. Han tog fat i min arm. Han forsøgte, at hive mig ind i skoven.”
Efter afhøringen kørte politiet igen.
Jeg sidder nu med tusindvis af tanker og frustationer. Jeg kan ikke finde ro.
Søvnen er der ikke og smilene er få.
Men jeg er taknemlig for, at jeg kom væk. Jeg er taknemlig for, at jeg kunne forsvare mig selv.
Oplevelsen har taget hårdt på mig. Jeg har ikke længere en uddannelse, at se frem til, da de ikke mente, at jeg skulle starte efter oplevelsen.
Jeg har siddet på mit værelse i en uge. Først for nogle dage siden turde jeg gå ud igen.
Når jeg går ud, har jeg en følelse af, at manden går bag mig. En følelse af, at han holder øje med mig.
Oplevelsen har gjort angsten og depressionen sværere.
Men jeg har det efter omstændighederne, så godt som man nu kan have det.
