Han ville have mig ind i skoven

Lørdag d. 6/8-16, var jeg taget hjem til min kæreste for, at skrive på min bog. Dvs. at jeg havde blyant og bog med.

---

Det blev sent og vi var begge trætte. Jeg besluttede mig for, at gå hjem.
Jeg gik på stien langs skoven, der ligger ved siden af det område vi begge bor i.

Jeg var næsten hjemme, da jeg hører en gå bag mig. Jeg kigger hurtigt og ser en mand. Han går nogle meter fra mig.
Pludselig tager han fat i min arm og tager hans anden arm om mig. Han holder mig nu helt ind til dig.
Jeg har ikke mulighed for, at komme væk.
Jeg tager derfor min blyant og forsøger, at strikke ham i hånden. Men han slipper ikke.
Jeg tager derefter min tændte cigaret og brænder ham på hans håndryg. Jeg får mulighed for, at vende mig om og sparket derefter ud efter ham. Det lykkes mig, at ramme over hans knæ.

Jeg løber hjem og det bliver ringet efter Politiet.
De ankommer til vores lejlighed og jeg bliver afhørt.
De stiller en masse spørgsmål om oplevelsen og mandens udseende. Jeg husker ikke meget, da det hele skete meget hurtigt og jeg er i chok. Jeg får fortalt det jeg husker.

De tager derefter min blyant og min jakke, i håb om at kunne finde noget DNA på manden.
Der bliver ringet efter en hundefører og han ankommer hurtigt.

Hunden bliver lukket ud og jeg bliver bedt om, at gå ud alene og vise politiet hvor det skete.
Vi går der hen og hunden skal nu forsøge, at finde nogle spor.

Jeg bliver spurgt om jeg er sikker på, at det skete.
Jeg kigger på hundeføreren og siger “Ja. Jeg var der. Han tog fat i min arm. Han forsøgte, at hive mig ind i skoven.”

Efter afhøringen kørte politiet igen.

---

Jeg sidder nu med tusindvis af tanker og frustationer. Jeg kan ikke finde ro.
Søvnen er der ikke og smilene er få.
Men jeg er taknemlig for, at jeg kom væk. Jeg er taknemlig for, at jeg kunne forsvare mig selv.

Oplevelsen har taget hårdt på mig. Jeg har ikke længere en uddannelse, at se frem til, da de ikke mente, at jeg skulle starte efter oplevelsen.
Jeg har siddet på mit værelse i en uge. Først for nogle dage siden turde jeg gå ud igen.
Når jeg går ud, har jeg en følelse af, at manden går bag mig. En følelse af, at han holder øje med mig.

Oplevelsen har gjort angsten og depressionen sværere.
Men jeg har det efter omstændighederne, så godt som man nu kan have det.

Jeg håber snart, at hører fra politiet!

---

// Sarah Katrine
Instagram – Sarahkatrinekat