Hvad sker der?

Jeg gik fra Sydfyns Erhversforskole (Produktionsskole) til et forløb kaldt Quick Care til, at være klar til at starte på uddannelse og nu er jeg tilbage på Sydfyns Erhversforskole (Produktionsskole).

---

Grundet overfald i august måned, er jeg nu tilbage på Sydfyns Erhversforskole. Jeg var på ingen måde klar til, at starte på uddannelse tre dage efter overfaldet. Jeg blev meldt ud af PAU Odense (Pædagogisk assistent uddannelsen) og gik hjemme i omkring to måneder. Jeg kunne ikke holde ud, at gå hjemme igen.
Så jeg søgte ud på Sydfyns Erhversforskole igen.

---

• Sydfyns Erhversforskole havde sidste år valgt, at smide mig ud da de ikke kunne håndtere min angst ifh. til de tildelte opgaver. 

---

Jeg troede egentlig, at jeg var klar til det – men det kan jeg godt mærke i min krop og i mit hoved, at jeg ikke er.
Det er svært for mig, at stå op og gøre mig klar, går ud af døren og komme med bussen.
Min koncentration er lig nul og uroen i min krop er voldsom.
Jeg gør alt hvad jeg kan, da jeg virkelig gerne ville kunne “fungere som et normalt menneske” – forstået på den måde, at jeg gerne vil kunne gøre de ting mine venner og veninder gør. De har travlt med skole/arbejde og de nyder det. Men når jeg sidder i skolen kan jeg hverken høre efter eller gøre de ting jeg bliver sat til, fordi jeg er på kanten til, at knække hver eneste minut.

Det at være tilbage på Sydfyns Erhversforskole, er i mine øjne også et kæmpe nederlag, da jeg for et halvt år siden blev fortalt, at jeg var uddannelses klar og at jeg var kommet ind på daværende drømme uddannelse.
Men efter overfaldet i august kan selv de mindste ting virke uoverskuelige. Det kan være alt fra at gå ud og tage et glas vand til at sidde i skolen og lave den tildelte opgave. Min koncentration er ikke til at finde og energien er der ikke.
Jeg er nu der hvor jeg egentlig bare gerne vil ligge i min seng og kigge tomt ud i luften igen.
Jeg bruger meget tid sammen med veninder og kæreste, da jeg gerne vil kunne gøre de ting som mine jævnalderende gør. Men det tager utrolig hårdt på mig og resulterer ofte i hovedpine, kvalmene følelse og tåre.

---

Jeg gør alt hvad jeg kan, men det gør ondt.
Det gør ondt når jeg bliver nødt til, at tage tidligere fri fordi mit hoved ikke kan klare mere. Jeg begynder at blame mig selv og så er “hadet” til mig selv større, forstået på den måde, at jeg bliver irriteret og skuffet over mig selv og jeg ved godt, at det ikke nytter noget – Men det er nu en gang sådan det er.

Det gør ondt, at jeg kan se mennesker omkring mig havde det godt og nyde det, at komme i skole. Jeg kan dårlig nok træde ud af vores hoveddør. Hvorfor kan jeg ikke være lige som dem?

---

Så snart jeg træder ud af døren kan jeg mærke en kæmpe knude vokse sig større og større. En spænding i kroppen og tanker der langsomt kryber frem og fortæller mig, at jeg ikke skal gå ud. At jeg bare skal gå tilbage og ligge mig i sengen.
Så snart jeg træder ind i bussen kan jeg mærke mine håndfalder bliver fugtige og min vejrtrækning bliver underlig.
Så snart jeg træder ind på skolen, kan jeg mærke en voldsom hovedpine samt voldsom hjertebanken, en underlig vejrtrækning og mit syn bliver sløret.

Er jeg overhovedet klar til det her?

---

---

Jeg kigger mig konstant overskulderen og er opmærksom på hver eneste lyd omkring mig. Jeg bliver træt.
Jeg er bange og jeg kan ikke holde ud, at være i min egen krop.

---

---

// Sarah Katrine
Instagram – Sarahkatrinekat