De mørke skyer er min frihed.
“Skyerne ruller langsomt ind over byen.
Den lyseblå himmel bliver snart mørk og grå.
Fuglenes sang stoppes snart og folk gå mod deres varme stuer.
Nu ser jeg muligheden.
Jeg griber fat i den mørke blå jakke på bøjlen og vilker et halstørklæde om halsen.
Jeg sætter mig på sengekanten og bøjer mig frem.
Jeg tager de gamle slidte snørebånd i hænderne og binder en sløje.
Jeg går ned ad trapperne og tager fat i dørhåndtaget.
En dyb indånden tages og døren åbnes.
Jeg træder ud af døren for første gang i flere dage.
Vinden blæser i mit hår og en dråbe rammer min kind.
Jeg føler mig ikke længere fanget.
Jeg tager hænderne i lommerne og jeg kigger ikke længere ned i jorden.
Jeg er ikke bange.
Jeg går ned til en nærliggende sø og sætter mig på en bænk.
Ænderne som normalt svømmer rundt midt på søen, ligger nu i læ under træernes græne.
Utallige regndråber rammer vandet og skaber tusindvis af ringe.
Solen bryder gennem de tunge skyer og jeg hører en enkelt fugl synge.
En andrik og hans mage, samt deres ællinger svømmer forsigt frem.
Regnen stilner af og flere solstråler spejler sig nu i vandet.
En ældre kvinde og hendes mand kommer gående og ønsker mig en god dag.
Jeg smiler hurtigt af ren høflighed.
Jeg løber hjem igen og er endnu en gang fanget på mit værelse.
Døren er låst og gardinerne trukket for.
Angsten har endnu en gang vundet over mig.”
// Sarah Katrine
Instagram – Sarahkatrinekat
Youtube – https://www.youtube.com/channel/UCRJ0yEwyfmdNc-JGYibXGVw
Mail – Sarahkatblog@gmail.com
Tusind tak søde Christine.