Når stilheden forsvinder.

oktober 11, 16 Sarah Katrine

Bølgerne slår stille mod stenene, mens fuglene synger deres sidste sang.
Solen er så småt på vej bag horisonten, og bådene er stille på vej tilbage mod havnen.

Jeg kigger op og ser at de tunge skyer på vej over den ellers fine og skyfrie aften himmel.
Det blæser op og stilheden er nu forbi.

Dråberne rammer min kind, en efter en.
Tordenen ruller over mig. Det ene brag efter det andet.
Byen der før var så stille og rolig, bliver nu lyst op af lyn.

Jeg burde gå hjem, men det er som om mine ben er låst.
Jeg kæmper men det nytter intet.
Jeg er fanget.