Eftersøgningen er stoppet.

De har nu givet op på, at finde manden som forsøgte at hive mig med

ind i skoven.

Hvilke tanker skaber det?

Han er stadig derude og kan gøre nøjagtig det samme med en anden.
Han har ikke fået den straf han burde.
Han har ikke fået chancen for, at lærer af sine fejl.
Han kan gøre det mod mig igen.

Jeg ved, at de har haft problemer med, at finde DNA fra min jakke, samt den blyant jeg brugte til, at stikke ham i handen med, da jeg prøvede at kæmpe mig fri. Men den frustrerende, bange og angst fyldte del af mig forstår det ikke. Jeg går hver dag med en følelse om, at han er bag mig igen. Forsøger, at hive mig væk fra hvor folk kan se hvad der forgår. At han igen holder mig tæt ind mod hans krop. At jeg igen en dag står ansigt til ansigt med ham.
At jeg igen kan lugte øl lugten fra hans jakke. At jeg igen kan se hans blå øjne.

Jeg går hver dag med en følelse af, at jeg stadig kan mærke hans arme omkring mig. At jeg stadig kan mærke hans ånde i nakken. Det er snart to måneder siden det skete, og jeg har været i bad utallige gange – Men jeg føler mig stadig klam. Klam fordi hans hænder rørte mig og hans ånde ramte min nakke.

Jeg kan stå på mit værelse og kigge ud til hvor det hele skete. Jeg ser tingene blive vist for mig om og om igen.
Det lyder sygt, men det er som om jeg står der igen.

Jeg håber, at du en dag bliver straffet for dine umenneskelige handlinger.