Jeg drømmer... 1

Hvordan var min barndom? 1

12386793_10205335670491608_766988418_nIMG_1934IMG_1935IMG_1936IMG_1938



Min barndom var god. Jeg har altid haft en familie, som har passet på mig. En far, som jeg altid har set som min helt. En mor, som jeg altid har set som min klippe. En storebror, som jeg altid har set som min bedsteven.
Når jeg kigger tilbage, kan jeg ikke huske synderlig meget. Jeg kan huske nogle perioder, hvis min familie fortæller mig om det. Men ellers er det desværre det negative, som fylder mest.


Første gang jeg oplevede mobning, var jeg 5 år. Og der har jeg også tidligere skrevet om på min gamle blog på Bloggersdelight.dk.
Det har været alt fra mit udseende til min stemme. Der er ikke noget, som jeg ikke har hørt før.
Det har selvfølgelig fyldt meget. Jeg har aldrig været den, der har sagt mest i skolen. Jeg har aldrig rigtig synes jeg var smuk eller god nok. Jeg har været så usikker, og er det stadig til tider.

Jeg siger ikke så meget, for hvad nu hvis folk de kommentere på min stemme?
Jeg observere og tænker langt mere end jeg snakker.


Der har været en periode i mit liv, som jeg aldrig glemmer – lige meget hvor meget jeg nu end ønsker det.
Det er en periode i mit liv, som er rigtig rigtig svær for mig, at snakke om.
Hele min verden faldt sammen om ørerne på mig. Jeg vidste ikke hvad der var op og ned. Jeg kunne intet gøre.

Vi mistede alt. Det eneste vi havde tilbage, var hinanden – Og det er jeg så taknemlig for. Hvis min familie ikke var der, vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre. De er mit et og alt!


Jeg har mistet familie medlemmer og min bedsteven, og jeg kan ikke huske dem sådan rigtigt. Deres stemmer er væk. Deres ansigter kan kun ses meget utydeligt i mine drømme. Deres kram og deres duft, er for længst væk. Jeg kan intet huske.
Jeg har stadig ikke forstået, at de hver især ikke længere er her. Og det er alligevel mange år siden jeg for første gang mistede en af mine familiemedlemmer. Jeg var seks år, da jeg mistede min mormor. Og jeg forstår det stadig ikke.
Det er ikke fair. Og det er slet ikke fair, at jeg slet ikke kan huske hende.


Men igen – Jeg er så ubeskrivelig glad for, at min familie har været der hele vejen igennem!
Uden min familie, aner jeg ikke hvad jeg skulle gøre. Min familie betyder alt for mig.

Min helt, min klippe og min bedsteven.
Og oveni det har jeg fået en skøn papfar, papsøster, papbror og jordens dejligste lillesøster.

Nok husker jeg ikke meget, men I vil aldrig blive glemt.



// Sarah Katrine
Instagram – Sarahkatrinekat

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Jeg drømmer... 1