Tankemylder // Når depressionen tager over

Kære Sarah

Hvis jeg kunne skrive noget til mig selv, til den jeg var da jeg var mindre, hvad ville jeg skrive?


Kære Sarah
Jeg skriver dette til dig for at fortælle dig, at du er smuk. Se lige det smil og de smukke øjne. Brug det smil til, at sprede glæde blandt de mennesker omkring dig og de smukke øjne til, at se hvor smuk og uhyggelig verden kan være.
Ja, denne verden har mange ting at byde på – både godt og ondt.
Se de smukke farver og den vidunderlige natur denne verden har, at byde på. Se de mennesker omkring dig og husk dem. Husk, at de er der for at passe på dig og hjælpe dig. De er der for, at smile og le med dig. Holde om dig når du er ked af det. Se de mennesker omkring dig som ikke behandler dig og andre godt. Lyt ikke til dem og hjælp hvor du ser det går galt. Du skal række dine hænder ud og hjælpe dem der er faldet og række dine hænder ud når du selv føler, at du falder. Gib fat og hiv dig op igen. Du er stærk.

Dette er ikke for, at skræmme dig, men for at hjælpe dig.
Når du bliver større vil der komme et menneske ind i dit liv, som ikke er der længe men når at gøre stort indtryk på dig og dit liv. Han vil virke skræmmende i dine øjne, men lad det ikke få dig til, at tvivle på din styrke. Du er klog, du kan læse ham som du læser en bog. Han tror, at han kan skjule det for dig, men lad ham ikke gøre det. Brug din styrke og brug dine ord. Brug dine øjne og brug din mund. Det ved jeg, at du kan.
Du er lille og spinkel, din muskler er små men din hjerne er dit redskab. Brug den.

Du vil komme ud for en masse negativitet. Du vil støde på en masse mennesker, som vil gøre alt for, at såre dig og se dine øjne løbe i vand. Men lyt ikke til dem. Vend den anden kind til og bliv ved med at tro på dig selv. Lov mig det.
Du er og kan så meget mere end du tror. Fortæl med dine ord, at det de gør ikke er godt. Fortæl dem, at de ting de siger ikke ændre noget. Det ændre ikke på hvem du er og det skal ikke få dig til at tvivle på hvorvidt du er noget værd eller ej. Du skal ikke lade det påvirke din dømmekraft eller dit syn på dig selv.

Du vil miste mennesker omkring dig, som betyder alverden for dig. Nogen er der længere end andre, så husk at nyd det når de er der. Husk deres smil og deres øjne, deres duft og deres stemme. Husk deres kram og deres hænder, deres latter og deres tro på dig. Husk, at de er der for dig og husk, at de ikke forsvinder – de er i dit hjerte.

Du vil have mange tanker, men lad dem ikke styre dig. Lad dem ikke påvirke dig.
Dine tanker er bare tanker, og dem kan du ikke gøre noget ved. Men lad dem være der og find ud af med dig selv, hvilke tanker der er værd at tænke nærmere over, og lad resten ligge. Der er ingen grund til, at bruge tid og energi på tanker, som hiver dig ned.

Vær stærk og hold hovedet højt. Du skal nok komme igennem det. Jeg tror på dig.

Kærlig hilsen Sarah.

P.S. Følg dit hjerte og gør de ting du drømmer om. Lad ikke andre bestemme hvad du skal gøre med dit liv. Det er dit og du har fået det for, at leve det. Så lev det. 


14826310_10207483788513216_1993052742_n



// Sarah Katrine
Instagram – sarahkatrinekat
Mail – Sarahkatblog@gmail.com

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Tankemylder // Når depressionen tager over